Spørgsmål & Svar

Har du et spørgsmål, har vi (nok) et svar!

Oftest Stillede Spørgsmål, FAQ, Wikipedia eller vidensbase. Information har mange navne online, men lad os prøve at svare på dit spørgsmål herunder og ellers må du endelig tage fat i os. Vi er her for at hjælpe...

Quicklinks:
Hvornår ankommer min ordre?

Hvordan laver jeg en retur?
Er Jeres varer originale?
Hvilke varer sælger I?
Jeg har et konkret produktspørgmål, hvordan får jeg svar?

Er I en af dem med et dyrt månedsabonnement?
Hvorfor kan I være billigere end andre?
Har I alle varer på lager?
Kan jeg afhente gratis?
Hvor længe har PostMe eksisteret?
Hvilket skær skal jeg bruge til min barbermaskine?
Hvorfor er der en el-adapter med til mit produkt?
Har bestilt! Hvornår kan jeg afhente mit produkt hos Jer?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde opover, så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Brug "kundeservice" i øvre højre hjørne og skriv en besked til os. Så svarer vi både dig og andre med samme spørgsmål og du kan være med til at berige vores sider...

Hvornår ankommer min ordre?
Er det spørgsmål som vi oftest hører. Der kan være flere svar og måske har vi allerede givet det. Hver gang vi udsender en ordre, scanner vi den nemlig. Når det gøres, så sender vores system en e-mail til dig. Denne e-mail betyder at din vare er afhentet samme aften af din valgte logistikpartner. Leveringstiden er nu op til den enkelte partner. Se oversigten over din logistikpartners leveringstid her. Er din ordre ikke kommet efter din logistikpartners leveringsdeadline, så kontakt os i supporten. Bemærk at har du valgt brev, så gør de nye postregler at det nu tager op til 10 hverdage at få et brev på sin hjemmeadresse, så her skal du have ekstra tålmodighed. Haster det, så vælg altid pakke!

Har du IKKE fået en afsendelsesmail, kan det være du har en forsinkelse på ordren. Tjek din ordrebekræftelse, som vi udsendte efter bestillingen var gennemført. Står der noget i denne under dine varer, der indikerer en forsinkelse, så kan det være årsagen til at du endnu ikke er afsendt. Beskeden stod i så fald også over produktet ved bestilling.

Endelig er der muligheden for at der er sket en fejl, eller at systemet ikke har registreret produktet som forsinket og dermed ikke skrevet noget ud til dig på ordrebekræftelsen. Vi gennemgår hverdage alle ordrer manuelt, der ikke kan forklares med førnævnte årsager og indenfor 48 timer på hverdage (oftest meget hurtigere), opdaterer vi dig om forsinkelser og ny forventet afsendelsestidspunkt. Bliver du utålmodighed, så tag endelig fat i os.

Hvordan laver jeg en retur?
Det skal være enkelt at handle og enkelt at returnere hos PostMe. Der er to former for retur. Fortrydelse af køb og reklamation. Hovedreglen er at man kontakter os. Læs mere om hvordan du skal gøre her.

Er Jeres varer originale?
JA! Alle vores varer er originale og langt de fleste produceres af førende varemærkehavere indenfor sit felt. PostMe har handlet forbrugsvarer siden 2008, forhandlet med producenterne endnu længere og har opbygget en tillid til/med de respektive varemærkehavere og deres forhandlernetværk. Vi foretrækker at handle direkte med en varemærkehaver, men i de få tilfælde, hvor det ikke er muligt, opstarter vi vores egenkontrol - Ofte i dialog med varemærkehavere. Tag ikke fejl! Vi har skam fået tilbudt falske varer gennem tiden fra en underskov af partisælgere, de findes så bestemt derude, men endnu er ingen varer sluppet forbi vores kontrol og krav om dokumentation. Den rekord vil vi gøre vores ypperste for at holde, og med sund fornuft kommer man et langt stykke af vejen!

Til toppen af siden

Hvilke varer sælger I?
PostMe sælger forbrugsvarer. Nærmere bestemt varer du forbruger/slider på hver dag. Endnu sælger vi ikke ferskvarer med kort holdbarhedsdato eller fødevarer. I nogle tilfælde sælger vi også mere varige forbrugsgoder, men så er det ofte fordi de er en forlængelse af det forbrugsprodukt, der var udgangspunktet og fordi producenten/mærket er identisk. Et godt eksempel er elektriske tandbørster, hvor vi har Danmarks største udvalg af børstehoveder og derfor er det naturligt, at vi også forhandler selve tandbørsten. Med tiden har vi så også fået Danmarks største udvalg - og måske ogå den største ekspertise - indenfor elektriske tandbørster. Det samme gør sig gældende for en række andre af vores varer. Det er vigtigt for PostMe at kende de varer vi sælger. Nogle kender vi mere end andre - med over 7000 varenumre, vil alt andet være urealistisk - men vi lærer hver dag. Læs mere om vores produktudvalg og hvad der skal til for at et produkt er aktuelt for PostMe her.

Jeg har et konkret produktspørgsmål, hvordan får jeg svar?
Har du et specifikt produktspørgsmål, så er det nok ikke på denne side du finder svar. I stedet er hvert produkt på vores sider, faktisk et slags opslagsværk for det pågældende produkt. Det skal forstås på den måde, at du under det enkelte produkt finder en knap der hedder "Fortæl mig mere". Den knap giver dig mulighed for at spørge om noget konkret til produktet, som vi måske ikke lige har oplyst. Når vi besvarer spørgsmålet publiceres det, så andre også kan læse svaret og dermed får flere gavn af det. Måske en anden også allerede har stillet spørgsmålet derinde! Brug søgefeltet i toppen af siden, find din ønskede vare og spørg meget gerne løs, hvis du ikke finder dit svar. Vi sender automatisk svaret til dig på din mail (så husk at udfylde e-mail feltet).

Er I en af dem med et dyrt månedsabonnement?
Det kan vi klart svare NEJ! til. Vi er noget så basalt som en helt almindelig netbutik, bare med rigtig gode priser. De gode priser, skal du dog ikke lade dig afskrække af. Vi fanger dig nemlig ikke i et månedsabonnement, og vi har heller ingen skjulte (eller synlige) udmeldingsknapper. Når du handler hos os, bestemmer du helt og aldeles selv hvor og hvornår du vil handle igen. Det gør mange heldigvis helt af sig selv. Mange tak for det!

Vi kan dog godt se fornuften i nogle klubkoncepter, men hvorfor skal de koste penge? PostMe har allerede 60.000+ der engang imellem modtager vores nyhedsbrev med gode tilbud og vi bestræber os på at gøre det lidt ekstra lækkert, for dem der følger med via denne kanal. Det kalder vi også en slags klub - Bare en gratis en af slagsen. Du "kommer med", ved at tilmelde dig nyhedsbrevet i nedre venstre hjørne af denne side. Så gør det jo heller ikke noget at du lige sparer lidt på din næste ordre ved tilmelding, vel?

Til toppen af siden

Hvorfor kan I være billigere end andre?
PostMe er egentlig meget enkel, når man ser på os. Vi har et enkelt set-up uden dyre fysiske facader. Vi er i al beskedenhed rigtig gode til det med at bygge software, så det bygger vi meget af selv. Vi er også med årene blevet dygtige købmænd, med et stort leverandørnetværk og endelig har vi ingen gæld, vi skal betale dyrt af på. Lægger man disse ting sammen, så får man billige varer. Det har været og er fortsat hver dag knald-hamrende hårdt arbejde, at gøre det på den måde, men det er den enkle opskrift til et ret fint set-up. Bare spørg de der Amazon på den anden side af andedammen, om de kan genkende den opskrift. Når det er sagt, så kan vi ikke altid være de billigste. Der var engang en der sagde til os: "Der er altid et eller andet #!&¤, et eller andet sted, der er billigere" og den grinte vi så af, men hurtigt fandt vi ud af at det ikke kunne være mere sandt. PostMe har derfor udviklet sig til at drive virksomhed ud fra den filosofi, at du altid skal vide at du kan gøre en god handel med os - ALTID! Vi vil være blandt markedets billigste og vi vil også altid bestræbe os på at være helt i top over de billigste, men det vigtigste er at du altid har gjort en fornuftig handel hos os, at det fungerede smertefrit og enkelt, samt at varen var præcis som forventet. Det er hvad du skal regne med at få hos PostMe.

Har I alle varer på lager?
Næsten! En del af konceptet med at være blandt de billigste, kræver en ekstrem lagerstyring, efter det princip der hedder "Just in Time". På godt dansk betyder det "Lad nu være med at have varer på lager, der ikke sælger". Det er enhver e-købmands drøm at have det set-up kørende 100%, men kræver så ufattelig meget, især jo flere varer du håndterer. Vi er gode til at styre et lager, vi mener faktisk også vi er rigtig gode til det, men vi er ikke fuldendte. Derfor oplever du fra tid til anden at dit ønskede produkt ikke er på lager. Enten har vores indkøbssystem beregnet forkert, en trend har snydt det, eller så har vi vanskeligheder ved at skaffe varen på lager, til den rette pris. Den sidste mulighed - og den der oftest opstår - er at varen bliver forsinket fra en leverandørs lager, eller der opstår problemer i forbindelse med transporten på de europæiske landeveje. Den slags er enhver supports mareridt og når det sker, så får det altid vores fulde opmærksomhed hele vejen rundt. Venligst hav tålmodighed med os i de tilfælde.

Er en vare ikke på lager, men på vej, kan man købe det, hvis man accepterer den ekstra leveringstid. Har vi ingen lagerdato endnu, så kan produktet aktuelt ikke købes, men du kan skrive dig op til at få en e-mail, når det kommer ind.

Ingen regel uden undtagelser. Visse af vores varer ønsker vi at håndtere anderledes og dermed har vi måtte placere disse på eksternt lagerhotel. Det betyder 1-2 dages ekstra leveringstid og det gælder varer på vores side www.postmebeauty.dk og kun denne. Vi håber derfor også på lidt ekstra tålmodighed ved bestilling fra denne side.

Kan jeg afhente gratis?
Ja det kan du da! Vi åbner vores døre i Herlev kl 9:30 alle hverdage og lukker dem igen kl 17:00. Vi byder velkommen med et "hej" og udleverer meget gerne din forsendelse. Ved vores pick-up skranke finder du også en computer, hvis du lige skulle have en ekstra ting med, en mini-udstilling af vores varer og måske endda en småkage i juletiden! Så velkommen til.

Du får besked når varen er klar i udleveringen, så behøver du ikke at vente, men skulle du dukke op før beskeden gør det, så går vi straks i gang med at finde varen frem og så er den der på få minutter. Husk nu at læse eventuelle forsinkelsesbeskeder på din ordrebekræftelse!
Til toppen af siden

Hvor længe har PostMe eksisteret?
PostMe har heddet PostMe siden 1. oktober 2008. Stifterne bag tænkte de første PostMe-tanker i 2003 og i 2004 startede vi udviklingen af vores platform. PostMe startede med internationale ambitioner, deraf også navnet, men vi endte med at fokusere på Danmark i første omgang. Rom blev ikke bygget på én dag, så eventyret fortsætter... Vil du læse mere om Postme, så tag et kig på Om Os siderne.

Hvilket skær skal jeg bruge til min barbermaskine?
Spørgsmålet er med på disse sider, fordi du bestemt ikke er den eneste der tænker den tanke. Det har der været ganske mange der har gjort gennem tiden. Især Braun har nærmest gjort det til en livslang passion, at gøre det svært at gætte sig til hvilket skærehoved, der passer til den enkelte barbermaskine. Det er blevet bedre med tiden og de har rådet enormt bod på det. Ofte kan du nemlig nu se det bag det gamle skærehoved, under barbermaskinen, eller bag den såkaldte præcisionstrimmer. Virker det ikke for dig, så indtast din model på denne side. Giver du helt op, så kontakt os endelig. Vi ved det garanteret :)

Hvorfor er der en el-adapter med til mit produkt?
Ved ganske få af vores produkter følger der en adapter med. PostMe handler nemlig varer i hele Europa/EØS. Det gør vi fordi konkurrencen bare er så meget hårdere derude, end den er i Danmark alene, og hård konkurrence giver bedre priser. Nu er det så heldigt at det meste af Europa bruger et tilsvarende stik, som vi gør, men udover at begå Brexit, så skal englænderne selvfølgelig også være sære her. De har nemlig et stik, der på deres badeværelser minder utrolig meget om vores, men lige præcis ikke er det. Det engelske marked er dog et af dem med mest konkurrence og dermed nogle af de bedste priser, så vi kan få nogle virkelig gode tilbud her. Når vi gør det, så slår vi selvfølgelig fortsat til. Det vil straks resultere i 2 ting. Det ene er at der på produktsiden er en notits om at dette produkt kræver en adapter og den andel del, er at vi selvfølgelig lægger en gratis adapter med til produktet. Vi har brugt mange ressourcer på at få sikkerhedstestet vores adaptere, så det du får med, er af en god kvalitet og CE-godkendt. Derudover er adapteren meget lille og forholdvis anonym. Den skal kun sættes på én gang, men det kræver også stærkt tryk og/eller lidt vrikken, for den skal jo gerne sidde godt og stramt. Er du usikker, så er vi klar til at guide dig! Hvor det er muligt, påsætter vi dem på produktet inden afsendelse, men det er desværre ikke altid det er muligt. Underordnet om et produkt har adapter med eller ej, gælder de samme reklamations og garanti-regler altid. Ønsker du ikke et produkt med en adapter, har vi som regel et næsten tilsvarende produkt med dansk stik, men som bekrevet ovenstående, kan tilbuddet så i enkelte tilfælde være mindre attraktivt.

Har bestilt til afhentning! Hvornår kan jeg hente mit produkt hos Jer?
Det kan du i teorien med det samme, så bevæg dig gerne mod Herlev. I praksis anbefaler vi dog at du lige afventer en mail, om at produktet nu er klar til afhentning. Det sidste mest fordi det er nemmest for alle parter og giver hurtigst mulig betjening.

Til toppen af siden