Schur

En dansk industriklassiker med en masse aktører indblandet gennem årene. Johan Wilhelm Schur stiftede i 1846 et lille litografi-værksted i Horsens. Han får ingen andre end den russiske zar som kunde og dengang var det absolut toppen af poppen, så startskuddet til noget stort er skudt i gang! Sønnen Fritz Theodor Schur fortsætter ekspansionen og går ind i emballage. Da han dør tidligt overtager hans to sønner Johan Wilhelm og Axel i 1915. De dør dog også tidligt og enken Anna tager over og holder firmaet oven vande og udvikler det sågar videre. Annas 4 sønner overtager langsomt og i 1962 går Schur for første gang udover landets grænser rent produktionsmæssigt og nu går det stærkt i Europa. Indtil 2021 blev det hele varetaget af Hans Schur som er 5. generation, men herefter sendte også han stafetten videre til 6. generation af Schur-familien. Schur producerer nu emballage og nogle forbrugsvarer der relaterer sig til deres ekspertise og omsætter i dag for ca. 1,6 milliarder årligt. En lille del af den omsætning går via PostMe, som har et lille udvalg af Schurs produkter på hylden.

Alle produkter fra Schur