Hvorfor os?

- Spar på småt. Brug på stort.

Overskriften kræver næsten ikke nogen uddybning, for selvfølgelig ved du allerede godt, at hvis du tænker dig ekstra godt om, på en lang række af de "små" indkøb, du hele tiden foretager, så betyder det noget!

Det her handler om besparelser på varer, som du bruger hver dag - Fra top til tå, fra morgen til aften og 365 dage om året. Det er dagligvarer! PostMe har i nu 10 år sikret dig nogle af Europas bedste priser på disse. Måske har du fulgt os hele vejen, måske er du først kommet til nu, men du er her og du er godt på vej til at handle smart. Handler du ofte hos os, VIL du kunne bruge flere penge på de ting, der virkelig betyder noget for dig, hvad end det er en rejse med kæresten, en hyggeweekend med ungerne, en ekstra stor Mors dags gave, varme i rattet på den nye bil, eller bare selvforkælelse af første grad, så hjælper vi dig på vej.

Tænker du også på de små indkøb, bliver der mere plads til de vigtige ting

Vi vil i hvert fald gøre alt for at give dig lidt mere, til alle de vigtigere ting!

Vi er PostMe og du er her, fordi du er nysgerrig på at vide mere om os. Lad os starte med at svare dig på det overordnede spørgsmål. Hvorfor er der et PostMe.com? Svaret er nemlig enkelt. Det er der fordi vi, tilbage i 2008, ønskede at løfte onlinesalget af "uinteressante" varer. Dengang solgte man musik, rejser, elektronik og lignende i stor stil på Internettet. Konkurrencen var allerede intens på de varer folk gik mest op i, men ingen tog sig for alvor af alle de mere "uinteressante" dagligvarer. Derfor var de urimeligt højt prissat ude i de fysiske butikker. Konkurrencen havde simpelthen endnu ikke ramt dem. Vi så en mulighed for at ændre på det. Vi fandt også hurtigt ud af at det var lettere at have ambitionerne, end at realisere dem. Det kræver til stadighed blod, sved og tårer - Samt ikke mindst nogle drøn gode indkøbere, der tager kampen op mod nogle af verdens største firmaer. Vi er rigtig godt igang og vi kører ufortrødent videre. Vi håber du også kan se fidusen i det og vil med ombord! Husk at tænker man også på de små ting, er der bedre plads til de store.

Der sker meget på kort tid på nettet, men der er fortsat flere hverdagsprodukter, som vi skal gøre mere tilgængelig, både hvad angår pris og udvalg. Det arbejder vi på hver dag og har gjort det siden vores opstart. Vi fortæller mere om os selv herunder, men du kan selvfølgelig altid navigere videre via vores menuer, eller det fine søgefelt i toppen.

Fakta

  • Vi gik online 1. oktober 2008
  • Vi har IKKE abonnement, kun billige priser
  • Vi er bosat i Herlev, København
  • Vi udsender ca. 300.000 varer årligt til danskerne
  • Vi sælger varer du (for)bruger/slider hver dag
  • Vi sætter en ære i at gøre det nemt at genhandle
  • Vi læser alle anmeldelser (og besvarer mange)
  • Vi ved vores kunder er vores største aktiv
  • Vi passer på vores største aktiver

PostMe er pæredanske, trods det lidt engelsk-klingende navn. Vi er startet af danskere, ligger i Danmark, men har nogle ambitioner, der rækker udover grænserne og navnet besluttede vi tidligt ikke skulle være det der stoppede os. Så vi hedder altså PostMe og vores nichesider hedder tilsvarende noget internationalt.

Til trods for de store ambitioner, opstartede vi i et beskedent lokale på Nørrebro, overfor et herberg og en tankstation. De tre der var gale nok dengang, er her såmænd endnu. De hedder Morten, Christoffer og Anders og man finder dem i PostMe ledelsen. Vi har altid solgt mærkevarer, som du kender. Produkter du allerede bruger hver dag. Vi har bare siden starten, gjort det til markedets bedste priser. Det har altid været, og vil altid være vores mål. At sælge varer man kan stole på, til priser du også altid kan stole på. At vi så sætter en ære i en god og intuitiv hjemmeside, hurtig levering og en fin kundeservice, er for de fleste, heller ikke af vejen.

Men selv med al den herlighed, har du måske ikke hørt om os før? Det er nok fordi vi ikke havde en finansmand i ryggen, eller en kapitalfond der betalte for en landsdækkende TV-reklame og vi kunne heller ikke lige finde pengene til at åbne 40 fysiske butikker om året. Vi måtte gøre det lidt på den gammeldags måde, gå i maskinrummet og dyrke købmandskabet i stedet og det har vi så alle dage gjort. Vi har nemlig fortsat travlt med at købe mærkevarer ind billigt og sælge dem til jer bag skærmene - og I er efterhånden blevet til en del. De fleste er såmænd også blevet hængende i ganske mange år. Det husker vi på og værdsætter HVER dag.

Ja tak! Jeg undværer slutningen, send mig til forsiden...

I dag er vi således en del flere mennesker i PostMe. Vi er flyttet 3 gange og har nu vores lagerhaller i Storkøbenhavn (Se på kort), hvor man også kan afhente sin ordre og se hvad vi er for nogle købmænd. For købmænd er fortsat præcis hvad vi er. Vi handler varer i hele EU, fordi konkurrencen på de ting du går og forbruger, garanteret er højere i andre EU lande, end den er i Danmark... og højere konkurrence betyder lavere priser. Det slår vi til på og efterhånden er vi i al beskedenhed, så gode til det, at du givetvis ikke bare får nogle af Danmarks, men Europas bedste priser, når du handler hos os! Da udgiften også fortsat holdes nede og der ikke er aktionærer, der skal have udbytte og firmabiler, så er det faktisk en uforpligtende "klub", der er til at forstå... og så er den en helt gratis en af slagsen. Ja faktisk er vi bare en klassisk discount-butik - Lad os kalde en spade for en spade. Vi er jo ikke nogen fancy livsstils-klub med dyre magasinudgivelser, betalte bloggere og release-parties. Vi er en discountbutik, alene bygget for at give markedets bedste priser.

PostMe er selvfølgelig meget mere end bare billige varer. Vi er en gruppe mennesker med en kæmpe passion og stort drive, men hvis du vil have hele den lange historie om vores virksomhedskultur, værdier og høre om vores ups and downs og bare generelt følge vores spændende udvikling, så anbefaler vi at du kigger forbi vores Facebook side, nyhedsbreve (se i bunden af siden her) og andre steder, hvor vi fortsætter dialogen.

Husk: Tænker man også på de små ting, er der bedre plads til de store


Vi er kun en telefonsamtale, et chatopkald eller en mail væk. Du finder altid en mulighed for at kontakte os øverst til højre på vores sider.

Og se så i øvrigt at komme videre. Livet er for kort til at læse om os hele dagen og vi brænder ekstremt for vores varer, men i al fairness, kan vi da godt se at de for mange andre, kan være lidt kedelige at høre om. Så brug os til det vi er her for!.. Spar lidt penge og brug besparelsen i kroner og ikke mindst tid, på dem du holder af - Se DET er langt vigtigere!

❤️  fra PostMe - Fedt nok! Tag mig til forsiden, de der vatpinde så vist ret billige ud, ikke?