Heinz

Ahhh... så har vi fat i en af de helt store klassikere. Grundlagt i 1869 i USA af en fyr ved navn Henry, der som så mange andre af de founders vi skriver om, var af tysk oprindelse. De der tyskere kan bare noget med produktion. Ham her gjorde det såmænd heller ikke helt ringe, for i dag producerer Heinz produkter på seks kontinenter og sælges i mere end 200 lande over hele verden, så der var lige til en eftermiddags arbejde og lidt til for den gode Henry. Meget er sket undervejs, men Henry døde i 1919 og sønnen Howard tog over og i det hele taget er Heinz en virksomhed der konstant har været i stand til at udvikle sig og personerne i familien har både været amerikanske senatorer og det der var værre. De har oplevet de klassiske mistænkelige flystyrts, hvor konerne pludselig sidder med det hele og er nok en del af det man kan kalde klassisk old money med soap-drama-potentiale. Over årene har Heinz udviklet sig til en mastodont ved navn Kraft Heinz, da de selskaber blev slået sammen i 2015 og så er der tale om en vaskeægte stor biks. 150+ milliarder årligt i omsætning, massevis af produkter, mange opkøb og hele tiden nye spændende varer er kommet til - også her hos PostMe. En fun fact er at Heinz i mere end 40 år leverede ketchup til McDonalds, hvorved de sammen opbyggede et solidt og kendt partnerskab, men det stoppede i 2013, så synes du ketchuppen derefter smager lidt anderledes på den gyldne måge, så ved du nu hvorfor. Vi byder velkommen til Heinz's lækre produkter.

Alle produkter fra Heinz