En del af Fleggaard

Fra 1. januar 2020 er PostMe blevet en del af Fleggaard og som bruger af PostMe.com, vil det give dig endnu bedre og billigere hverdagsvarer. Fleggaard har købt majoriteten af PostMe ApS - Selskabet bag PostMe.com. De oprindelige 3 stiftere (Morten, Christoffer & Anders) er her fortsat og er fortsat en garanti for at vi har (endnu flere) gode tilbud på produkter til hverdagen.

En synergi som vil komme vores skønne kunder til gavn

Hvad betyder det så, alt det med Fleggaard?
MEGET! Fleggaard er nemlig ikke kun dåseøl og billigt slik - langtfra! Fleggaard er et såkaldt konglomerat, som bare er et fint ord, for at de har en masse forskellige aktiviteter. Rigtig meget af det de laver, handler dog om at skaffe gode varer til de helt rigtige priser. Altså præcis det samme som PostMe nu har gjort i mere end 12 år og derfor er der en fremragende synergi mellem Fleggaard og PostMe. En synergi, som vil komme vores skønne kunder til gavn. Så udover Fleggaards fine online Click & Collect grænsehandel, er du måske ikke ofte stødt på dem og deres varer på nettet... Det vil du nu!

Det er dog ikke alle varer vi endnu kan tilbyde fra de populære grænsebutikker. Vi arbejder fortsat på at få så mange varer som muligt til hjemmelevering og vi vil løbende sørge for at flere og flere varer bliver gjort tilgængelig på PostMe.com.
Når du handler med PostMe, handler du med en 100% dansk netbutik og vi afregner dansk moms og afgifter, så undrer du dig over en forskel i priserne mellem Fleggaard grænsebutikkerne og PostMe, handler det om den forskel der er mellem Danmark og Tyskland. Omvendt kan vi i PostMe tilbyde dig varerne helt til døren og du skal ikke bekymre dig om pant-erklæringer, indfortolding og mængdebegrænsninger, som når du handler i andre online grænsebutikker. Hos PostMe kan du bare handle, forsikret om at der er styr på reglerne og at du ikke reelt ender med at bryde loven. Hos os kan du blot læne dig tilbage og vente på varerne. Det er lige så let som altid... nu bare med flere varer :)

Derfor kan du sikkert også allerede nu se mange flere varer på siderne, end hvis du har besøgt os tidligere og du vil garanteret opdage at mange af dine favoritvarer fra tidligere, er blevet endnu billigere... Vi kan af logiske årsager ikke fornemme om du er ved at eksplodere af glæde foran skærmen, men hvis ikke, så jubler vi altså for os begge. Det er nemlig sød musik for vaskeægte dagligvare-nørder med hang til discountpriser. Det er det her PostMe altid har ville tilbyde OG det er det vi nu kan gøre endnu mere af. Så tag gerne med os på rejsen og følg udviklingen. Tilmeld dig nyhedsbrevet, følg med på Facebook og læn dig tilbage og nyd de gode tilbud. Det skal være os en udsøgt fornøjelse at servere dem. Velkommen til PostMe - nu en del af Fleggaard.  

Husk fortsat at "Sparer du på småt, er der mere til stort". Det gælder selvfølgelig stadig, at hvis du tænker dig ekstra godt om når du foretager de "små" indkøb, så betyder det noget, når pengene til livets større valg skal findes!  

Her på siderne handler det om besparelser på de varer, som du bruger hver dag - Fra top til tå, fra morgen til aften og 365 dage om året. Altså dagligvarer! PostMe har i mere end 10 år sikret dig nogle af Europas bedste priser på disse. Måske har du fulgt os hele vejen, måske er du først kommet til nu, men du er her og du er godt på vej til at handle smart. Handler du ofte hos os, VIL du kunne bruge flere penge på de ting, der virkelig betyder noget for dig, hvad end det er en rejse med kæresten, en hyggeweekend med ungerne, en ekstra stor Mors dags gave, varme i rattet på den nye bil, eller bare selvforkælelse af første grad.

Jeg forstår! Jeg vil gerne se udvalget af varer nu... 

Den udvidede historie om PostMe
Er du nysgerrig på hvor vi kommer fra og hvad vi stod for, før vi blev en del af Fleggaard (Jeg kan hurtigt røbe det var stort set det samme som nu), så har vi herunder fortalt historien om PostMe i lidt flere detaljer.

Lad os starte med at svare på det overordnede spørgsmål. Hvorfor er der et PostMe.com? Svaret er nemlig enkelt. Det er der fordi vi, tilbage i 2008, ønskede at løfte onlinesalget af "uinteressante" varer. Dengang solgte man musik, rejser, elektronik og lignende i stor stil på Internettet. Konkurrencen var allerede intens på de varer folk gik mest op i, men ingen tog sig for alvor af alle de mere "uinteressante" dagligvarer. Derfor var de urimeligt højt prissat ude i de fysiske butikker. Konkurrencen havde simpelthen endnu ikke ramt dem. Vi så en mulighed for at ændre på det. Vi fandt også hurtigt ud af at det var lettere at have ambitionerne, end at realisere dem. Det kræver til stadighed blod, sved og tårer - Samt ikke mindst nogle drøn gode indkøbere, der tager kampen op mod nogle af verdens største brands. Vi håber du også kan se fidusen i det og vil med ombord!

Der sker meget på kort tid på nettet, men der er fortsat flere hverdagsprodukter, som vi skal gøre mere tilgængelig, både hvad angår pris og udvalg. Det arbejder vi på hver dag og har gjort det siden vores opstart. Vi fortæller mere om os selv herunder, men du kan selvfølgelig altid navigere videre via vores menuer, eller det fine søgefelt i toppen.

Fakta

  • Vi gik online 1. oktober 2008
  • Vi har IKKE abonnement, kun billige priser
  • Vi er bosat i Herlev, København
  • Vi udsender ca. 300.000 varer årligt til danskerne
  • Vi sælger varer du (for)bruger/slider hver dag
  • Vi sætter en ære i at gøre det nemt at genhandle
  • Vi læser alle anmeldelser (og besvarer mange)
  • Vi ved vores kunder er vores største aktiv
  • Vi passer på vores største aktiver

PostMe er pæredanske, trods det lidt engelsk-klingende navn. Vi er startet af danskere, ligger i Danmark, men har nogle ambitioner, der rækker udover grænserne og navnet besluttede vi tidligt ikke skulle være det der stoppede os. Så vi hedder altså PostMe og vores nichesider hedder tilsvarende noget internationalt.

Til trods for de store ambitioner, opstartede vi i et beskedent lokale på Nørrebro, overfor et herberg og en tankstation. De tre der var gale nok dengang, er her såmænd endnu. De hedder Morten, Christoffer og Anders og man finder dem fortsat i PostMe ledelsen. Vi har altid solgt mærkevarer, som du kender. Produkter du allerede bruger hver dag. Vi har bare siden starten, gjort det til markedets bedste priser. Det har altid været, og vil altid være vores mål. At sælge varer man kan stole på, til priser du også altid kan stole på. At vi så sætter en ære i en god og intuitiv hjemmeside, hurtig levering og en fin kundeservice, er for de fleste, heller ikke af vejen.

Men selv med al den herlighed, har du måske ikke hørt om os før? Det er nok fordi vi ikke startede med en finansmand i ryggen, eller en kapitalfond, der betalte for en landsdækkende TV-reklame og vi kunne heller ikke lige finde pengene til at åbne 40 fysiske butikker om året. Vi måtte gøre det lidt på den gammeldags måde, gå i maskinrummet og dyrke købmandskabet i stedet og det har vi så alle dage gjort. Vi har nemlig fortsat travlt med at købe mærkevarer ind billigt og sælge dem til jer bag skærmene - og "I" er såmænd også blevet hængende i ganske mange år. Det husker vi på og værdsætter HVER dag.

Ja tak! Jeg undværer slutningen, send mig til forsiden...

I dag er vi således en del flere mennesker i PostMe. Vi er flyttet 3 gange og har nu vores lagerhaller i Storkøbenhavn (Se på kort), hvor man også kan afhente sin ordre og se hvad vi er for nogle købmænd. For købmænd er fortsat præcis hvad vi er. Vi handler varer i hele EU, fordi konkurrencen på de ting du går og forbruger, garanteret er højere i andre EU lande, end den er i Danmark... og højere konkurrence betyder lavere priser. Det slår vi til på og efterhånden er vi i al beskedenhed, så gode til det, at du givetvis ikke bare får nogle af Danmarks, men Europas bedste priser, når du handler hos os! Lad os kalde en spade for en spade. Vi er ikke nogen fancy livsstils-klub med dyre magasinudgivelser, betalte bloggere og release-parties. Vi er en klassisk discountbutik, baseret på enkelt købmandskab og alene bygget for at give markedets bedste priser. Det giver værdi til os alle.

PostMe er dog mere end bare billige varer. Vi er en gruppe mennesker med en kæmpe passion og stort drive, men hvis du vil have hele den lange historie om vores virksomhedskultur, værdier og høre om vores ups and downs og bare generelt følge vores spændende udvikling, så anbefaler vi at du kigger forbi vores Facebook side, nyhedsbreve (se i bunden af siden her) og andre steder, hvor vi fortsætter dialogen.

Vi er kun en telefonsamtale, et chatopkald eller en mail væk. Du finder altid en mulighed for at kontakte os øverst til højre på vores sider.

...Og se så i øvrigt at komme videre. Livet er for kort til at læse om os hele dagen og vi brænder ekstremt for vores varer, men i al fairness, kan vi da godt se at de for mange andre, kan være lidt kedelige at høre om. Så brug os til det vi er her for!.. Spar lidt penge og brug besparelsen i kroner og ikke mindst tid, på dem du holder af - Se DET er langt vigtigere!

❤️  fra PostMe - Super! Tag mig til forsiden, de der vatpinde så vist ret billige ud, ikke?