Dr. Oetker

Velkommen til en af de helt store drenge i klassen. Det kendte Bag-selv mærke med det meget medicinske navn Dr. Oetker, er en gigant af dimensioner. Vi taler mere end 75 milliarder DKK i årsomsætning og så får man altså solgt nogle pizzaer, kagemiks og andre bag-selv produkter siger jeg bare. 1891 skal vi tilbage til. Her bliver Dr. Oetker grundlagt og August Oetker (jeps han var en doktor), producerer produktet "Backen", som faktisk var noget så revolutionerende som et produkt hvor du blot skulle tilføje mel og et par småting til og så fik du en velsmagende kage. Det havde man ikke set før og man kunne ikke få (kage)armene ned i diverse køkkener verden over. En succes var født og i dag er den så meget mere. I dag kan man nærmest ikke bage uden man lige kaster et Dr. Oetker produkt i skålen, eller snuppe sig en lørdags-pizza uden doktoren er med. En kæmpe virksomhed, som har været meget godt og en del skidt igennem, bl.a. i forbindelse med verdenskrigene, hvor de måske lige gik over til den mørke side for en stund, men som senere har taget skarpt afstand til deres indsats i denne og taget en del tiltag for at råde bod på deres involvering. Samtidig har Dr. Oetker stået fast og leveret et fantastisk slutprodukt og derfor er de fortsat sig selv, om end en gigantisk sig selv, og nu også tilgængelig med udvalgte produkter hos PostMe.

Alle produkter fra Dr. Oetker