Bosch

Robert Bosch gik rundt og lignede en bad-ass cowboy i den sidste del af 18-hundrede-tallet (yes Google bare den). Han var dog "blot" en ingeniør fra den sydtyske landsby Albeck. Han var det 11. af 13 børn i en familie der var nogenlunde velfungerende landmænd, men rundsave på albuerne skulle der nok fortsat til, for at komme frem og det havde Robert åbenbart. Roberts Far mente de alle skulle satse på uddannelse og Robert arbejdede derefter for førende tyske selskaber og selveste Thomas Edison i New York, hvorefter han smuttede til Siemens' engelske kontor. Så alt i alt var grundlaget for noget stort lagt og i 1886 åbnede han så en butik i Stuttgart. Robert var på ingen måde dum. Han forfinede andre producenters maskiner, især hvis de indeholdt magneter, hvorigennem der løb strøm. Den slags var lige Robert. Han fik gode kollegaer ombord og nogle af dem var så geniale at de også lige lavede grundlaget for den moderne brændstofs-motor. Altså den folk med elbiler kalder en dinosaur, men som man lige skal huske stort set var med til at skabe den industrielle verden, som vi har høstet så meget frugt af. Robert donerede store beløb til en række formål og hospitaler og indførte 8 timers arbejdsdag i Tyskland. Så skal vi ikke lige stoppe og takke manden for ikke kun Bosch og de produkter vi kender i dag, men også for at gøre verden en smule bedre. Robert Bosch var direkte imod Hitler og prøvede ihærdigt at bekæmpe ham helt til sin død, han brændende ønskede et stærkere forhold til især Frankrig. Det til trods havde selv Hitler enorm respekt for ham og gav ham en statsmandsbegravelse. Toppen på kransekagen... Inden sin død krævede Robert Bosch at overskuddet fra hans virksomheder skulle gå til velgørende formål og den dag i dag er det faktisk tilfældet i stor stil, da det selskab stadig ejer 92% af Bosch. Det er da en klassespiller verden lige fik på sit hold der, og så har han da ligesom også levet livet, da han dør som 81-årig i 1942? Bosch er fortsat med at vokse og er enormt i dag. Over DKK 500 milliarder i omsætning årligt, 400.000 medarbejdere og højdepunktet for dem er vel at man nu også kan købe nogle af deres produkter hos PostMe :) - og med den historie er det med stolthed at vi kan præsentere Bosch på siderne.

Alle produkter fra Bosch